Brandalarmen er sjældent øverst på listen når der skal indkøbes nye ting til køkkenet, men det ændrer ikke ved at det objektivt er en af de vigtigste elementer i køkkenet. Billige røglarmer af høj kvalitet er med til at man selv kan gøre en tidlig indsats hvis uheldet er ude i køkkenet og derudover er den med til at sikre at man kan bringe sig selv og sin familie i sikkerhed.
Hos BilligVVS forhandler vi både røgalarmer og varmealarmer, forskellen består i hvilken påvirkning som starter alarmen, røg eller varme. Derudover kan du ligeledes købe alarmer som registrerer begge. Moderne alarmer kan kobles sammen således at når en røgalarm i stuen går den også i køkkenet.
Ved at have flere alarmer som kan tale sammen giver du et yderligere lag sikkerhed idet du har naturlige backups, men også i at du har en bedre lyddækning, hvis alarmen går.
Selvom køkkenet måske er det mest åbenlyse sted at tænke en god røgalarm ind i huset bør man også overveje om det kan give mening at have flere røgalarmer i ejendommen. Sker der et uheld i den anden ende af huset kan røgen være længe om at starte alarmen og dermed være med til at du mister dyrebare sekunder.
Det kan være svært at finde rundt i alle de forskellige alarmer der findes på markedet i dag. Hvad er hvad? Hvad er det samme, og hvad skal du have i dit hjem?
Herunder vil vi forsøge at slukke dine brændende spørgsmål.
Noget af det første, du støder på, når du går i gang med at finde ud af, hvilken alarm du skal have, er, at der både findes røgalarmer og brandalarmer. Hvad er forskellen egentlig her? Er der nogen forskel? Det korte svar er nej, der er ingen forskel. En røgalarm og en brandalarm er det samme. Men en varmealarm er ikke det samme som hverken en brandalarm eller en røgalarm.
Hvor en brand-/røgalarm reagerer på røg ved brand, så reagerer en varmealarm på varmen. En varmealarm kan ikke erstatte en brand- eller røgalarm, men kan til gengæld arbejde særdeles godt sammen med en sådan. Hvis din primære alarm for eksempel svigter, er det godt at have en backup, som reagerer på den unaturlige varme. Det kan for eksempel være i dit køkken og et fyrrum, hvor den så vil være helt ligeglad med røgudvikling eller støv fra din madlavning eller dit fyr.
Er du på udkig efter gas- og kuliltealarmer går du til siden via dette link.
Der findes nærmest ingen grunde til, at du ikke skal købe en røgalarm. Dog er det vigtigt, at du selv efter indkøb husker at tjekke, at de stadig virker, ellers kan det virke som en falsk tryghed.
Til gengæld findes der mildt sagt virkelig mange grunde til, at du skal få købt dig en røgalarm til hvert rum lige med det samme. Den bedste er, at det kan redde dit og din families liv.
En stor del af de brande, der forvolder størst skade, opstår om natten, og her er det altså alarmen, der opfanger faren om ild før nogen anden.
Derudover er det ifølge bygningsreglementet lovpligtigt at have mindst én røgalarm installeret i enhver boligenhed. Det er dog anbefalet, at der er installeret en alarm i hvert rum.
Markedet af røgalarmer er efterhånden stort, og der findes to forskellige slags, når det kommer til måden, de måler på. Dem, der reagerer på ioniserende røgpartikler, og dem der reagerer på optiske partikler. Hvad forskellen på det er, kommer vi tilbage til senere. Og så er der selvfølgelig også forskel i måden alarmen tilsluttes på.
Her er der:
Så tilbage til ioniserende og optiske.
Mange danske alarmer reagerer på optiske partikler. Det betyder, at de reagerer på de synlige røgpartikler, modsat de ioniserende, som kan reagere selv på de usynlige partikler.
Umiddelbart er valget her jo så lige til højrebenet, men der er selvfølgelig lige et lille men her. De fleste ting kommer med fordele og ulemper. Den ioniserende vil opfange branden tidligere, men samtidig udgiver den en lille smule radioaktivt stof, det gør den optiske ikke, men den optiske opfanger så branden lidt senere end den ioniserende.
En varmealarm er ikke en voldsom udlægning. For under 300 kroner kan du anskaffe dig en ekstra sikkerhed mod røgforgiftning og brandsår, samtidig med at du udsætter dit behov for en brandmand og en røgdykker. Til gengæld får du behov for en autoriseret elektriker for ved både montering af en brandalarm og en varmealarm, kræves der professionelle kræfter.
Der er selvfølgelig stor forskel på kvaliteten af de forskellige røgalarmer. På Bolius kan du læse mere om en test blandt 24 røgalarmer, hvor flere dumper, da de ikke går i gang selv i tæt røg. Se testen her.