Køkkenvasken er helt uundværlig i køkkenet, men det kan være meget forskelligt, hvilken størrelse, udformning og materiale, der passer bedst til netop dit køkken. Det kommer helt an på, hvordan du foretrækker at arbejde i køkkenet og bruge din vask. Det er også vigtigt at tage højde for, om vasken skal nedfældes i bordpladen, underlimes eller planlimes. For de forskellige monteringsformer, se vores guide længere nede på siden.
Monteringsformer

Nedfældning: Vasken monteres ovenfra og ned i udskæringen i bordpladen. Vaskens yderkant hviler på toppen af bordpladen.

Planlimning: Vasken fræses ned i bordpladens overflade, så vaskens kant og bordpladen kommer til at ligge plant med hinanden.

Underlimning: Vasken monteres nedefra og op i en udfræsning på undersiden af bordpladen.
Kurveventilen er sien i bunden af vasken. Den benyttes samtidig som prop, så vasken kan lukke tæt.
Hanehullet er hullet hvor køkkenarmaturet skal monteres i.
Siligranit er et meget stærkt materiale, der er lavet af en blanding af 80 % granit og 20 % akryl. Silgraint er syre- og ridsefast og kan tåle temperaturer op til 280 grader.
Det unikke ved mikrokant er en meget lille kant på omkring 1 mm når du lægger vasken direkte ned i bordpladen. Nem at montere og skaber en illusionen af, at køkkenvasken er integreret i bordpladen. Ønsker du en 100 % strømlinet løsning, er det samme vask, der bruges, når der skal planlimes.
En løftopventil er en anordning, der bruges til at åbne og lukke straineren i bunden af vasken. Dette gøres via et betjeningsgreb som er monteret i kanten af vasken.
Start med at bruge en svupper til at skabe passage. Svupperen kan trække snavs med op, så rens efterfølgende proppen ved vaskens afløb. Hvis vasken stadig er stoppet, skal vandlåsen afmonteres og renses. Er der stadig ikke gennemløb, skal en VVS’er tjekke rørene udenfor boligen.