Brand logo
KundeserviceLog indIndkøbskurv
MærkerBadeværelseKøkkenTekniske installationerHus & HaveLamper & elVærktøj & udstyr
GuidesTilbudShowrooms
4,5
Fremragende anmeldelser
E-mærkeCertificeret
65.000+Produkter på siden
Nem returNemt og sikkert at returnere
FaguddannetKundeservice
Mange showroomsFind nærmeste her
  • Fragt
  • Retur
  • Annuller ordre
  • Kontakt
  • Ordreoverblik
  • Login
  • Om os
  • Handelsbetingelser
  • Cookie information
  • Privatlivspolitik
  • Whistleblowerordning
  • Certificeringer
  • Tips & Guides
  • VVS ordbog
  • Mærker
  • Showrooms
  • Ofte stillede spørgsmål
  • Størrelsesguide
  • Hus & have kalender
BilligVVS.dk A/SBrovejen 10 4930 Maribo(kun administration)CVR nr.: 58210617salg@billigvvs.dk
Pricerunner Købsgaranti

Ifö toiletter

Ifö toiletter har i mange år været det foretrukne mærke på danske toiletter. Ja, faktisk har Ifö været indbegrebet af både toiletter og håndvaske i flere generationer. Det skyldes dels, at deres toiletter har ry for at holde i mange år, og dels deres aldrig svigtende blik for, hvilket design vi skandinaver ønsker os på badeværelset. Læs mere om Ifö toiletter, se vores store udvalg, og bestil i dag fra BilligVVS.dk.

Væghængte toiletter

Gulvstående toiletter

Ifö toiletter

I mere end 130 år har Ifö produceret porcelæn til badeværelset. Først i form af vaskefade, servantestel og håndvaske. Dernæst kom toiletterne til fra starten af forrige århundrede.

Det skete i takt med at det gammeldags udendørs das blev erstattet af moderne badeværelsesinstallationer indendørs. Først hos det bedre borgerskab i byerne og ude hos storbønnerne på landet, og siden hos den almindelige arbejderfamilie og almuen.

Ifö toiletter – en del af den nordiske folkesjæl

Det gav så at sige Ifö first movers advantage på det skandinaviske marked. For indtil en gang i 1920’erne skulle du ned i Europa, hvis du skulle købe andre toiletter end dem fra Ifö.

At de kunne holde sig stort set alene på markedet så længe, skyldes dog også, at Ifö leverede et produkt, der var holdbart, nemt at betjene og nemt at gøre rent. Og sådan har det været lige siden. Et Ifö-toilet var derfor en sikker investering for alle, selv hos familier med et skrabet budget til at købe toilet og andet badeværelsesinventar for.

Samtidig var Ifö gode til at skabe flotte toiletter, der ramte lige lukt ind i den skandinaviske folkesjæl. Det har faktisk gjort Ifö til en af de skandinaviske virksomheder, som har været med til at definere de værdier, som nordisk design bygger på. Så det er ikke bare et toilet, men en nordisk kulturinstitution du investerer i, når du køber dig et nyt Ifö toilet til dit badeværelse.

Fakta om Ifö

  • 1887: Ifö starter produktionen af porcelæn på Ivö i Sverige

  • 1900: De første porcelænstoiletter lanceres først i århundredet

  • 1976: Sanitetsproduktionen samles i Bromölla i Sverige

  • 1982: Ifö opkøbes af den finske koncern Wärtsilä

  • 1990: Wärtsilä samler deres sanitet i Sanitec-selskabet

  • 2015: Schweiziske Geberit opkøber Sanitec og dermed Ifö

130 år ung

En af de mange kvaliteter som har holdt Ifö top of mind, er deres evne til at følge med tiden – både design- og teknologimæssigt. Således var Ifö blandt de første til at lancere toiletter med stort og lille skyl. Det blev en øjenåbner for mange skandinaver. Det gjorde os med ét mere bevidste om, at vand er en knap ressource, som vi bør passe bedre på.

Og med muligheden for at vælge det lille skyl de fleste gange, toilettet blev brugt, skabte Ifö toiletterne en enorm besparelse på vandet, mange år før resten af verden for alvor fik øjnene op for udfordringen med at skaffe rent drikkevand.

Senere tilføjede Ifö muligheden for at holde toilettet pænt og rent, uden at skulle bruge store mængder af toiletrens og skrubbe længe med toiletbørsten. Det skete ved simpelthen at tilføje en beholder i cisternen, der kunne tilføje et pleje- og rengøringsmiddel til hver eneste skyl.

Det reducerede både risikoen for at der opstod grimme kalkaflejringer i toiletkummen, og gjorde det nemmere at holde toilettet skinnende rent.

Ifö Clean – glasuren der gør toilettet mere hygiejnisk

Blandt de nyere tilføjelser til Iføs toiletter er en særlig 2-lags glasur, som brændes på toilettets overflade. Det giver toilettet en ekstrem hård og slidstærk overflade, der ikke er så modtagelig for ridser og slag.

Samtidig gør det glasuren mere glat, så snavs og kalk får sværere ved at sætte sig fast på kummen. Det gør det endnu nemmere at holde toilettet rent, pænt og hygiejnisk, og forlænger levetiden på dit toilet med mange år.

Ifö Sign, Cera og Spira – designklassikere

Ifös evne til at følge skandinavernes modetrend i indretningen af badeværelset har betydet, at stort set hvert årti har haft mindst et ikonisk Ifö-toilet. I de seneste årtier har det således været Ifö Cera og Sign, som har sat standarden for, hvordan et toilet i skandinavisk design skal se ud.

En af de mange kvaliteter som har holdt Ifö top of mind, er deres evne til at følge med tiden – både design- og teknologimæssigt.

Mange af Cera- og Sign-modellerne fås endnu. Både i de traditionelle gulvstående modeller, som vi alle sammen kender, og som væghængte toiletter, der både giver mere plads, og er meget nemmere at gøre rent omkring.

Den nyeste designserie fra Ifö har fået navnet Spira. Det har et afrundet, moderne og meget minimalistisk design med store, rengøringsvenlige flader.

Samtidig er Spira toiletterne helt uden synlig vandlås, hvilket fjerner nogle af de værste skidtsamlere på det klassiske gulvmonterede toilet.

Ifö tilbyder også toiletter uden skyllekant – de såkaldte rimfree toiletter. Det er den helt nye trend, som effektivt højner hygiejnen på toilettet. For uden skyllekant er der ikke nogen steder, snavs, bakterier og kalk kan sidde i sikkerhed for toiletbørsten. Sammen med Ifö Clean glasuren og den tilsatte toiletrens til hvert eneste skyl er det den direkte genvej til et flot og skinnende toilet – også om mange år, når du stadig har dit Ifö toilet stående på dit badeværelse.

Reservedele til Ifö toiletter

Den lange holdbarhed og robustheden på et Ifö toilet betyder, at du på et eller andet tidspunkt kan få brug for reservedele til de sliddele, der sidder i cisternen.

Guide

Find reservedelene til dit gamle Ifö toilet her!

Her er det så heldigt, at Ifö fører reservedele til deres toiletter i mange år efter, de er gået ud af produktion. Du kan således stadig få reservedele til Ifö-toiletter helt tilbage fra 1980’erne. For selv om toiletterne er tæt på 40 år gamle, står der stadig masser af dem rundt omkring.

Det siger noget om kvaliteten og holdbarheden af et Ifö toilet!

Kvalitet og funktionalitet i hverdagen

Opgrader dit badeværelse med Ifö toiletter, som er kendt for deres pålidelige kvalitet og stilrene design. Ifö tilbyder et bredt udvalg af toiletter, der passer til forskellige behov og stilarter. Fra pladsbesparende løsninger til moderne væghængte modeller, har Ifö det perfekte toilet til dit hjem. Mange af Ifö's toiletter er udstyret med smarte funktioner som vandbesparende skyl og let rengøringsmuligheder, der gør din daglige rutine mere bekvem.

Giv dit badeværelse en opgradering med et Ifö toilet og oplev kombinationen af komfort, funktionalitet og æstetik.

Køb Ifö toiletter hos BilligVVS.dk

BilligVVS.dk fører alle de seneste modeller i Ifös store program af gulv- og vægmonterede toiletter. Så uanset om du er til deres nyeste eller mere klassiske modeller, finder du dem i produktoversigten ovenfor.

Vi har også et stort udvalg af reservedele til Ifö toiletter, ligesom vores faguddannede kundeservice har en stor viden om både toiletterne og reservedelene til dem. Så har du et spørgsmål om et Ifö toilet, kan de altid skaffe dig svar. Bare skriv til dem på chat, mail eller Facebook eller giv dem et ring.

Rul nu op, og find det Ifö toilet, der skal stå på dit badeværelse i mange år fremover, og bestil det i dag med direkte levering fra BilligVVS.dk.