Vola køkkenarmaturer er vandhaner til køkkenvasken i ægte Arne Jacobsen design. De blev oprindelig skabt til den nye danske nationalbank i 1968, og er i dag en lige så stor designklassiker som Arne Jacobsens mange andre danske luksusdesign. Så vil du have det ypperste inden for dansk håndværk ved vasken i køkkenet, er det et Vola køkkenarmatur, du skal vælge. Se det store, flotte udvalg, og bestil i dag med direkte levering fra BilligVVS.dk.
Etableret i 1968 af Verner Overgaard
Designet af danske Arne Jacobsen
En revolution på både design og teknik
Da den nye nationalbank skulle bygges i 1968, var målsætningen at gøre den til en showcase for alt, hvad der var dansk. Derfor blev nogen af tidens største arkitekter, designere, ingeniører og leverandører af alt til byggeriet inviteret med rundt om bordet.
Til opgaven med at levere vandhaner havde den danske armaturfabrikant Verner Overgaard fået kontrakten. Til at designe de helt nyudviklede vandhaner var han gået i kompagniskab med ingen ringere end selveste Arne Jakobsen.
Han skabte nogle vandhaner, der dengang var meget revolutionerende i sit design – og som forsat er moderne og helt up-to-date rent stilmæssigt. For Arne Jakobsens minimalistiske og enkle formgivning har siden inspireret alverdens armaturproducenter. Så derfor er det ikke så mærkeligt, at designet på Vola-vandhanerne stadig holder vand den dag i dag.
Det var ikke kun designet, der forandrede den måde, verden tænkte vandhaner på. Også den tekniske konstruktion inden i vandhanen var helt nytænkt. Den brød med mange års vanetænkning i branchen, og introduceret helt nye funktioner og muligheder som f.eks. dobbelt svingbar tud og vandbesparende luftblander. Det var funktioner, som andre producenter først indførte mange år senere.
Selv navnene på de forskellige Vola-vandhaner var helt igennem danske. Armaturerne til håndvasken på badeværelset blev slet og ret benævn HV for håndvask – og så et modelnummer. Tilsvarende kom køkkenarmaturerne til at hedde KV for køkkenvask.
Det originale KV1 køkkenarmatur var – som navnet siger – den første af Volas modeller til køkkenvasken. Det den gang revolutionerende design bød på en høj L-formet hals med elegante, bløde vinkler og dobbelt svingtud. Derved kunne vandhanen både drejes til siderne, ligesom selve tuden kunne drejes på toppen, så strålen ændrer vinkel.
Det høje design gav meget mere arbejdsplads i køkkenvasken, ligesom den dobbelte svingtud gav en meget mere fleksibel vandhåndtering.
Samtidig introducerede KV1 verden for en helt ny et-grebsbetjening af vandhanen, som både var særdeles intuitiv at bruge, og gav en meget bedre kontrol med temperaturen på vandet. Det var aldrig set før dengang, og brød med den besværlige indstilling på datidens to-grebsarmaturer. I dag er det blevet noget nær standarden på alverdens køkkenarmaturer.
Efter Arne Jacobsens død bare tre år senere, overtog hans mangeårige medarbejder Teit Weylandt arbejdet med at designe nye vandhaner til Vola. Samt nænsomt opdatere de eksisterende modeller til tidens forskellige trends.
Vola køkkenarmaturer er vandhaner til køkkenvasken i ægte Arne Jacobsen design.
I dag fås mange af Volas KV-armaturer således i flere forskellige farver. Du kan således både få Vola vandhanerne med den traditionelle krom-belægning, i børstet krom, rustfrit stål, messing og helt i sort. Helt i tråd med den trend, der ses hos andre producenter.
Ud over KV-serien af køkkenarmaturer har Vola med tiden også lanceret nye serier af køkkenvandhaner. F.eks. Vola 500T som er en lav køkkenvandhane med svingtud og separat etgrebs-betjening. Den fås også i en høj udgave med navnet Vola 590.
Tilsvarende er Vola 131 og 132 indbygningsarmaturer med lang svingtud og separat et-grebsbetjening. Alle disse fire modeller er skabt helt i Arne Jacobsens ånd med de typiske kendetegn ved et Vola-armatur.
Så Vola følger stadig tidens trends, og skaber nye, banebrydende armaturer til køkkenvasken – og i øvrigt til alle husets andre steder, hvor der er brug for at håndtere vand.
Hos BilligVVS.dk fører vi alle Volas flotte designklassikere inden for køkkenarmaturer – og Volas andre armaturer. Både de originale Arne Jacobsen-modeller og de nyere modeller skabt i deres billede.
Har du spørgsmål til nogle af modellerne, eller brug for at få instruktion i at skifte dit gamle armatur ud med en ny, flot Vola vandhane til køkkenvasken? Så skriv til vores dygtige fagfolk i kundesupporten via chatten. Eller send en mail, ring eller spørg på Facebook. Hjælpen er altid nær, selv om du handler på nettet.
Rul nu tilbage, nyd de mange flotte designer-vandhaner, og bestil den model, der skal skabe opmærksomhed og anerkendende nik mange år frem i tiden hjemme i netop dit køkken.