For de fleste danskere er det stadig en grænseoverskridende tanke, at de skal skylle sig med vand, når de har været på toilettet. I Japan er det dog helt normalt, der har 72 % af befolkningen et såkaldt washlet derhjemme. Det er et toilet, der kan vaske og tørre dem bagi, når de har været på toilettet. Dermed behøver de slet ikke at bruge papir.
Et såkaldt douchetoilet, der kan vaske og tørre dig, er ikke bare en fiks japansk ide. Der er faktisk også rigtig mange fordele ved at bruge det. Vi kommer ind på de fem vigtigste her.
Du bruger vand til at vaske dit hår, din hud og dine hænder. Hvorfor så ikke også bruge det til at vaske dig med, når du har været på toilettet? Det er nemlig kun, når du vasker dig med vand, at du kan være sikker på, at du bliver helt ren efter et toiletbesøg. Vandet kan nemlig langt bedre rense, end et sammenkrøllet stykke papir kan.
Når du tørrer dig med papir, får du bakterier på fingrene, som du igen kan overføre til andre flader. Det kan for eksempel være til toilettet, når du skyller ud, til vandhanen, når du tænder for den, og til dørhåndtaget, hvis du ikke har fået vasket hænder ordentligt.
Med et douchetoilet kommer dine hænder slet ikke i kontakt med bakterierne, hvilket sikrer dig langt renere omgivelser. Dermed kan der for eksempel dæmmes op for, at sygdomme bliver spredt.
Områderne omkring urinrøret og endetarmen er følsomme områder, hvor du hurtigt kan blive irriteret, få allergi eller hæmorider. Når du skyller dig med vand efter dit toiletbesøg, kan du dæmme op for en lang række af de gener.
Når du rengør dig selv 100 % med vand, kan du dæmme op for allergi og irritation, langt mere end hvis du bruger vådservietter eller papir. Derudover er det langt rarere for dig, at du skyller dig med vand, frem for at skulle tørre dig med papir, når du har hæmorider. At tørre dig med papir kan være meget smertefuldt for dig.
Som ældre, blind eller fysisk svækket kan du have svært ved at tørre dig på almindelig vis. I nogle tilfælde kan du være nødt til at have en hjælper til det. Det er for mange mennesker en stor ydmygelse, at de skal have andre til at hjælpe sig med toiletbesøg.
Derfor var plejehjem i Danmark nogle af de første til at tage douchetoilettet til sig. Med toilettet er det nemlig muligt for langt flere af deres beboere at klare toiletbesøget selv. Det sparer selvfølgelig personalet for tid, men er først og fremmest med til at gøre, at deres beboere kan bevare værdien i længere tid.
Udover skyllet har douchetoiletterne også en række andre funktioner, der hjælper ældre og fysisk svækkede personer. Det er for eksempel toiletter med hæve-sænke funktion samt automatisk åbning og lukning af låget.
I Europa bliver der hver dag skyllet 60 millioner ruller toiletpapir ud. Det er ikke godt for miljøet, da der hver dag bliver fældet 27.000 træer til at fremstille toiletpapir af. Når du skyller dig med vand efter et toiletbesøg, sparer du altså på papir hver gang.
Douchetoiletter med skyl kræver noget varme og el for at kunne skylle dig med varmt vand og tørre dig bagefter. Det er dog noget, der kan fremstilles af vedvarende energi, hvorfor det i længden er en bedre løsning.
Du bruger vand til at vaske dit hår, din hud og dine hænder. Hvorfor ikke også bruge det, når du har været på toilettet?
En ulempe ved at bruge et douchetoilet er, at det kommer til at tage længere tid for dig at blive vasket og tørret efter et toiletbesøg. Det er derfor noget, som du skal vænne dig til og skal inkorporere i din dagligdag.
Generelt handler det dog for mange om, at toiletbesøget bliver noget, som de vænner sig til at bruge tid på. Mange lider i dag af for eksempel forstoppelse og overaktiv blære, fordi de ikke er gode nok til at lytte til deres krop og gå på toilettet, når de skal. Selvom det kan være irriterende for dig at bruge lidt ekstra tid på toiletbesøg, vil fordelene dog opveje det.
De fleste danskere, der har prøvet et douchetoilet, beskriver oplevelsen som ”rar”, ”forfriskende” og ”noget, jeg godt kunne vænne mig til”. Selvom det er noget, der virker grænseoverskridende nu, er det altså noget, langt de fleste faktisk ville foretrække, når de har vænnet sig til det.
Måske har du hos dine forældre eller bedsteforældre prøvet et bidet og tænker nu, at det ikke lige er noget for dig at blive skyllet bagi. I 1960’erne og 1970’erne kom bidetet til Danmark, fordi folk havde set det, når de var på charterferie i Sydeuropa. Der har det været brugt siden 1700-tallet, men kom altså først til Danmark langt senere.
De fleste bideter blev installeret i de parcelhuse, der blev bygget i den periode, men de blev stort set aldrig brugt. Det skyldtes, at det aldrig har været en del af den danske toiletkultur at skylle sig med vand efter et toiletbesøg. I stedet har bideterne tjent andre formål for eksempel til at lægge tøj i blød i.
Der er dog en stor forskel på douchetoiletterne og et bidet. Først og fremmest skal du ikke skifte kumme, men kan blive siddende på toilettet. Derudover gør den indbyggede lufttørring det langt nemmere at bruge toilettet, da du ikke skal tørre vandet af efterfølgende.
I Japan bliver et douchetoilet kaldt et washlet. Det er en sammentrækning af de engelske ord ”wash” og ”toilet”, altså et toilet, der kan vaske dig. Det blev opfundet på fabrikken Toto i 1980, angiveligt fordi direktøren led af hæmorider og gerne ville have et toilet, der var mere skånsomt mod hans bagdel.
I 1982 blev de første tv-reklamer for toiletterne sendt. I starten var japanerne også meget forbeholdne over for at skulle til at bruge washlets frem for almindelige toiletter, men nu har de virkelig taget dem til sig. I dag har 72 % af de japanske husstande et toilet.
I Japan har de selvfølgelig allerede videreudviklet douchetoilettet. I dag kan det bruges til hjælpe dig med at finde ud af, om du er syg. Det er ved at måle blandt andet, hvor meget sukker der er i din urin, og om der er blod, fedt og bakterier i din afføring. Nogle toiletter kan også måle dit blodtryk og din blodcirkulation.
Med et toilet, der løbende kan tjekke op på din helbredstilstand, er det altså muligt for dig at undgå en række besøg til lægen. De smarte toiletter forventes at komme til Danmark om cirka 10 år.
Med et smart douchetoilet kan du altså ikke bare blive renere bagi, men også sikre dig mod en række sygdomme. I første omgang sygdomme, der bliver overført via bakterier, men senere vil toilettet kunne hjælpe dig med forhindre langt flere former for sygdomme.
Vi har skrevet en guide om, hvilket toilet der er det rette for dig. Læs den her.
Udvalgte douchetoiletter
