Forårsklargøring af haven: Klar, parat … forår
Foråret er på vej – og det betyder, at det er tid til at få haven klar igen. I denne guide får du praktiske råd til, hvordan du sætter ind over for alt fra mos på fliserne til frostsikring af haveslange og udendørshane. Perfekt for dig. der skal til at gøre haven klar til sæsonen.Når vinteren langsomt slipper sit greb, begynder havelysten at spire. For mange boligejere er forår det tidspunkt, hvor man igen kan komme ud og mærke jord under neglene, høre fuglene synge og fornemme, at haven efter sin vinterdvale igen vågner til liv. Men foråret kommer ikke kun med sol og blomster – det kræver også lidt arbejde, hvis haven skal være i topform.
Her kommer vores bud på hvordan du skridt for skridt kan gøre haven klar til en ny sæson.
Rens fliser og terrasse
Foråret er et godt tidspunkt at beskære buske og træer. Fjern døde eller beskadigede grene, og tynd ud, så planterne får lys og luft.
Efter vinteren samler terrasser og flisearealer ofte alger, mos og skidt. Det gør fliserne glatte og mindre indbydende, og det kan over tid slide på overfladen. Når du skal i gang med at rense dine fliser, så start med at feje terrassen grundigt og fjerne havemøbler og potter, så du har fri adgang. En højtryksrenser på lavt tryk eller et terrasserenser-hoved er ideelt til at få fliserne rene uden at beskadige dem. Når alt er renset, bør du efterfylde fugerne med fugesand – det stabiliserer fliserne og modvirker ukrudt.
Terrassevarmer – forlæng udesæsonen
Når terrassen er ren og klar, kan en terrassevarmer gøre underværker for fornemmelsen af forår. Du kan finde modeller til vægmontering, fritstående varmere eller små terrassevarmere til bord. Sørg for korrekt installation og placering, så du får mest muligt ud af varmen og samtidig har god sikkerhed.
Tagrender: Rensning og vedligeholdelse
Tagrenderne er en vigtig del af husets vandafledning, men mange glemmer at tømme dem efter vinteren. Blade og kviste stopper vandet og kan føre til fugtskader eller overløb. Fjern blade og snavs med hånden eller en lille skovl, og skyl efter med din haveslange for at sikre fri passage. Tjek også, om tagrenderne har korrekt hældning, så vandet løber mod nedløbet, og kontroller, at nedløbsrørene ikke er tilstoppede.



























































