Vaskens monteringshuller måles op, så man får den korrekte afstand. Håndvaskbæringerne monteres som vist på billedet, med skruehullerne vendende ind imod hinanden. Man kan eventuelt bruge skruesæt til mur eller gips.
Vasken lægges på bæringerne, og t-boltene stikkes ind i rillen. Vasken løftes lidt, så man kan dreje t-bolten.
Derefter drejes t-bolten igen og spændes med en skruetrækker. Dette gentages i de andre tre huller i vaskens bund.
Nu monteres bundventilen i vaskens top. Den bløde skumpakning skal lægges i først, da den har en tættende funktion, når bundventilen spændes. Sørg for at overløbshullerne på bundventilen, sidder ud for overløbshullerne inde i vasken.
På bundventilens gevind under vasken, monteres nu den koniske gummipakning, metalskiven og møtrikken i den viste rækkefølge.
Nu spændes møtrikken godt. Husk at holde igen på bundventilen oven på vasken, så den ikke drejer med rundt.
Pungvandlåsen skal samles, som vist på billedet. Der er mulighed for justering af det forkromede tilslutningsrør i toppen af pungvandlåsen, ved at trække det op. Husk at spænde omløberne godt.
Pungvandlåsen spændes til med fingrene.
Nu skal afløbsrøret monteres. Omløberne og den koniske pakning, sættes ind over røret, som vist på billedet. Den side af pakningen, som sidder tættest på røret, skal vende ind imod pungvandlåsen, når det spændes sammen. Afløbsrøret stikkes eksempelvis ned i hullet i risten, eller i eksisterende afløbsmuffe i gulv eller lign. Slut eventuelt af med en roset.
Til sidst spændes alle omløberne efter med en lille vandpumpetang. Se efter utætheder ved samlinger, når der skylles vand igennem.
Køb din håndvask her