Skybrud er blevet et fænomen, der varsles om flere gange om året, og det tyder ikke på, at de kraftige regnskyl i fremtiden bliver mindre. Derfor gør du klogt i at sikre og tjekke om boligen er parat til endnu en omgang kraftig nedbør, så du kan undgå vandskader og store ødelæggelser.
Det kan være vanskeligt at undgå problemer, når de helt store regnskyl rammer, men ved at lave et skybrudstjek af boligen allerede nu, kan du i hvert flad mindske skaderne, inden næste skybrud. Vidste du, at du selv skal sørge for at begrænse skaderne før skybrud? Det forholder sig faktisk sådan, at du har pligt til at begrænse skaderne, hvis det vel og mærke er muligt. Hvis du ikke gør en indsats risikerer du, at din forsikringsdækning begrænses. Faktisk har mange forsikringsselskaber ændret policen, efter de voldsomme skybrud inden for de senere år, så hvis du vil undgå at få en dyr regning smidt i nakken, er du nød til at få sikret og gennemtjekket boligen nu.
I artiklen her kan du få en række gode råd til produkter og forebyggende tiltag, der kan minimere skadesomfanget ved fremtidige skybrud. Vi har også samlet et par produkter til udbedring, efter skaden er sket. Læs med herunder, og bliv klogere på, hvad du kan gøre.
Ved skybrud ses det ofte, at kloakvand stiger op gennem afløb i kælderen, fordi kloakkerne overfyldes. Du kan beskytte din kælder mod indtrængende kloakvand på 2 måder:
Du kan enten få installeret et gulvafløb med indbygget højvandslukke, eller du kan få installeret et højvandslukke på det kloakrør, der samler vandet fra alle gulvafløb. Et højvandslukke er en anordning, der fungerer som en salgs sluse der åbner, når spildevandet løber ud af din bolig, men lukker når kloakken fyldes op og ikke kan rumme vandmasserne. Her forhindrer den således kloakvandet i at blive presset op gennem afløbet og ind i boligen. Vælger du at få installeret et højvandslukke, skal du være opmærksom på, at et sådant altid skal installeres af en autoriseret kloakmester. Derudover er der også stor forskel på, om højvandslukket skal bruges til sort spildevand (indeholdende afføring), gråt spildevand eller til drænvand.
Alternativt kan man få installeret en pumpebrønd, hvis afløbet i kælderen ligger lavere end det offentlige kloaknet. Pumpebrønden vil være placeret uden for huset, hvori man også kan isætte en kælderpumpe, der hvor kloakvandet fra kælderen kommer ud. Kælderpumpen vil i tilfælde som skybrud, hvor kloaknettet overbelastes, have en forebyggende effekt, da den vil begynde at pumpe det opstigende vand væk fra de udsatte installationer, og dermed beskytte mod fremtidige oversvømmelser. Pumpebrønde kan typisk rumme en del vand, så hvis der ikke er plads i det offentlige kloaksystem under et kraftigt regnskyl, vil vandet blive i brønden og først pumpes ud, når der er plads. Brøndene er konstrueret således, at vandet ikke kan løbe tilbage ind i boligen.
Mange skader skyldes småting som tilstoppede afløb, riste og tagrender. Når regnen først vælter ned, kan tagrenderne heller ikke altid rumme vandmasserne, og så risikerer du, at vandet begynder at løbe udover kanten. Det kan forårsage store skader på dit hus. Som boligejer er det dit ansvar at få tjekket disse ting, så dit regnvand hurtigt kan bortledes. Det anbefales faktisk, at du mindst to gange årligt gennemgår og tjekker, at dine afløb, tagrender og eventuelle tagbrønde ikke er fuldstændig tilstoppet med slam, blade og andet snavs, der afholder vandet i at løbe frit.
Oplever man ved disse regelmæssige tjek, at renderne ofte er tilstoppede, kan løsningen være at isætte et tagrendenet i sine tagrender. Et tagrendenet er et fladt net, der rulles til et rør og placeres i hele tagrenden. Når det er isat, vil det selv tilpasse sig renden og klemme sig fast, så blade og andet snavs oven fra ikke kan lægge sig nede i selve renden og forhindre regnvandet i at løbe ubesværet til nedløbsrøret. Et tagrendenet passer alle typer tagrender og størrelser.
En helt anden løsning kan være at udskifte sine nuværende tagrender med nogle større, og samtidig tilkoble flere nedløbsrør på sit tagrendesystem. Ved f.eks. at have to nedløbsrør i stedet for et, kan man faktisk lede 100% mere vand væk. Ved denne løsning skal man dog lige være opmærksom på at få vandet ledt væk fra nedløbene også – f.eks. via en faskine eller regnvandskassette.
I skybrudsperioder kan regnvandet opsamles i en faskine, også kaldet regnvandskassette. Faskiner er store plastkassetter, der ligger under jorden i græsplænen. Regnvandet kommer via nedløbsrørene gennem en brønd med et sandfilter og ned i kassetterne. Brønden renser vandet for sand og andre større partikler, så de ikke ryger i faskinen og tilstopper indefra. Under jorden ligger faskinen indpakket i en fiberdug, der holder jord ude, og her danner den et stort hulrum, som regnvandet ledes ind i. Herfra får det tid til at sive videre ud i jorden uden at give oversvømmelser. Faskinen fungerer således som en slags sivebrønd, der vinder jorden tid til at opsuge vandet, inden næste regnskyl.
Fordelene ved at få anlagt en faskine til nedsivning af regnvand er mange.
Den belaster ikke kloaksystemet, som under skybrud er sat under massivt pres, eftersom græs og jord holder på vandet, så det ikke løber direkte ud i kloakken.
Den er bedre for vores vandforbrug og vores grundvand, da regnvandet den opfanger bliver et positivt bidrag til dannelsen af grundvand.
Den hindrer, at hus og have står under vand, da vandet netop får lov at sive langsomt ud i jorden – dog ikke langsommere end, at den også har plads til næste byge.
En faskine kræver tilladelse, og mange kommuner opfordrer til etablering af en. Med opfordringen følger en gulerod i form af tilskud til anlæggelsen eller tilbagebetaling af dele af tilslutningsbidraget – så undskyldningen for ikke at etablere en faskine, skal du lede længe efter.
En regntønde kan spare dig penge. Derudover er det en nem måde at lette presset på kloakken på. Ikke alene holder du vandet væk fra kloaksystemet – du får også en masse gratis vand, som f.eks. kan bruges til vanding af havens planter og blomster, eller til rengøring af bilen, cyklen eller motorcyklen. En regntønde kan spare dig et par tusind kroner om året i vand- og afledningsafgift ved, at du ikke skal tappe det fra hanen. Det eneste du skal bruge er en tønde med en aftapningshane i bunden og et vandudtag, så tønden kan kobles til nedløbsrøret.
En mere integreret og noget dyrere løsning kunne være et regnvandsanlæg. Princippet er det samme som med en regntønde – den opbevarer regnvandet for dig, dog i en noget større tank, med henblik på at have et ”lager af vand” til senere brug. Vandet "hentes" fra tanken via en pumpeløsning i f.eks. toiletter og vaskemaskiner. Det kan også bruges til havevanding og bilvask. Anlægget er som udgangspunkt designet til nedgravning, så det eneste synlige tegn på tanken er et dæksel i græsplænen.
Skråner terrænet ind mod huset, så vandet ikke kan løbe væk, kan det være en god idé at smide dine penge efter en udendørs afløbsrende, også kaldet linjedræn. Disse kan bruges til at bortlede vandet i f.eks. indkørslen, foran garagen, ved poolområdet eller på terrassen. Renderne kan købes enkeltvis eller i en samlet pakkeløsning, der indeholder alt du skal bruge.
Alternativt kan du grave mindre kanaler i terrænet, der leder vandet væk. Det handler kort sagt om at ændre på terrænets hældning, så det skråner lidt væk fra huset bare med et par cm pr. meter. På den måde vil det vand der løber ned ad huset samt alt overfladevand (fra f.eks. regn) løbe væk fra huset, og ikke sætte sig som fugt eller løbe i kælderen.
Huset kan også holdes tørt med brugen af grundmursplader som fugtspærrer. De sikrer, at fugt ikke kan trænge ind i kælderen, men kan komme ud. Pladerne monteres udvendigt på kældervægge af beton, letbeton eller murværk, og altid i kombination med omfangsdræn under terræn. Pladerne har knopper på den side der skal sidde ind mod væggen. Her danner de en lille luftspalte mellem væggen og ydersoklen, hvor den fugt, der kommer indefra kondenseres og føres ned til omfangsdrænet.
Et omfangsdræn kan være en god idé, hvis du kan se eller mærke, at der er risiko for opfugtning af husets konstruktioner; sokkel, fundament eller kældervægge. Omfangsdrænet kan sammenlignes med en tagrende, der ligger nedgravet langs husets fundament og ydermur. Herfra leder den det overskydende vand væk fra jorden og fører det til en regnvandsbrønd og derefter videre til kloakken. Etablering af et omfangsdræn er ikke gør-det-selv-arbejde, du skal få en autoriseret kloakmester til at udføre arbejdet. Overvejer du et omfangsdræn og ikke allerede har grundmursplader, bør du i samme omgang overveje at få soklen isoleret med disse, når nu der er udgravet omkring fundamentet.
Skimmelsvamp er en typisk følgeskade ved vandskader, og har man først fået en vandskade efter et skybrud er det vigtigt, at man reagerer hurtigt på det, da risikoen for skimmelsvamp øges, hvis områderne ikke udtørres hurtigt. Men hvad gør du så nu, hvor du står med kælderen fuld af vand? Det findes der ganske enkelt kun ét svar på: vandet skal ud. Det kan gøres på 3 forskellige måder.
Ligger der kun få centimenter vand, kan du selv støvsuge det op med en vådstøvsuger.
Er kælderen fuldstændig oversvømmet, er du nødt til at anvende en kælderpumpe også kaldet en drænpumpe. En kælderpumpe er konstrueret til dræning af afløbsvand eller spildevand i forbindelse med oversvømmelse. En kælderpumpe kan i øvrigt også bruges til tømning af din havedam, swimmingpool og regnvandstønde – kun fantasien sætter grænser.
Har du derimod ikke mod på at klare ærterne selv, er sidste løsning at kontakte professionelle firmaer, som har erfaring med håndtering af vandskader, og så simpelthen få dem til at ordne det hele for dig.
Artiklen fortsætter efter produkterne
Vind over regnen
