Oplev den ultimative bekvemmelighed med kogende vandhaner fra anerkendte mærker som Quooker og Damixa. Få både koldt og kogende vand direkte fra ét og samme køkkenarmatur – uden ventetid og uden at fylde dit køkkenbord med elkedel. Vores kogende vandhaner er designet til at spare tid, energi og plads, samtidig med at de sikrer maksimal sikkerhed for dig og din familie. Investér i en smart og elegant løsning, der gør hverdagen lettere og mere luksuriøs.
Hvad er luksus? Ja, luksus kan jo være mange ting, og din opfattelse af luksus er ikke nødvendigvis den samme som din nabos – eller resten af familiens.
De fleste vil dog nok mene, at der er noget luksusagtigt over de ting, som måske ikke er livsnødvendige, men som bare lige gør hverdagen dét nemmere for os. Og når noget er luksusagtigt, er det også noget, vi kan glæde os over længe. Måske oven i købet hver gang vi bruger dem.
Med et kogende køkkenarmatur – eller en kogende vandhane, som de også kaldes – opnår du en herlig følelse af luksus i din hverdag. Fra ét og samme armatur kan du tappe både koldt og kogende vand helt uden den irriterende ventetid, du kender fra elkedlen, eller fra når du venter på, at vandet i en gryde skal komme i kog. Det er både nemt og bekvemt.
Desuden fylder dit kogende køkkenarmatur ikke stort mere end et almindeligt køkkenarmatur. Der skal selvfølgelig være plads til en vandbeholder i skabet under køkkenvasken, men oppe på selve køkkenbordet vil du opleve at få mere plads, idet der ikke længere skal stå en elkedel at fylde op – og måske heller ikke en kaffemaskine. Det vil sige, at dit nye kogende køkkenarmatur ikke bare er tidsbesparende, men også pladsbesparende. What’s not to like?
Fra ét og samme armatur kan du tappe både koldt og kogende vand helt uden den irriterende ventetid
Selvom det umiddelbart kan virke sådan, er det slet ikke så hokus pokus med et køkkenarmatur med kogende vand.
Friskt, koldt vand ledes ind i en isoleret beholder af rustfrit stål, der som nævnt typisk vil være placeret i et skab under køkkenvasken. Beholderen fungerer som en slags ”termokande”, der opvarmer vandet til 110 grader og renser det gennem et vandfilter, hvorefter det opbevares under tryk. De 110 grader sørger for, at dit kogende vand forbliver fuldstændigt frit for bakterier, indtil det skal bruges. På vej til hanen afkøles vandet en lille smule, så det rammer de 100 grader, når det tappes.
Det er en ikke ualmindelig bekymring, at et køkkenarmatur med kogende vand, kan komme til at koste skoldede fingre. Det skal du dog ikke være nervøs for. Alle vandhaner med kogende vand er udstyret med sikkerhedsmekanismer, der sørger for, at hverken du eller dine børn uforvarende kommer til at stikke fingrene ind under det fossende, kogende vand. Tuden på vandhanen er også isoleret, så du kommer heller ikke til at brænde dig på selve armaturet. Desuden giver det sig selv, at man ikke sådan lige vælter et fastmonteret køkkenarmatur ned over sig, så på den måde er der faktisk mere sikkerhed at hente her, end når det kommer til f.eks. en elkedel.
3 fordele ved et kogende køkkenarmatur
Hurtighed – Det er bare skønt at spare tid ved ikke at skulle vente på elkedlen, eller på at vandet i gryden begynder at koge.
Sikkerhed – Et fastmonteret kogende køkkenarmatur kan ikke vælte som f.eks. gryden eller elkedlen kan. Desuden gør designet, at selve armaturet ikke bliver varmt på ydersiden.
Anvendelighed – Det er ikke kun den hurtige kop kaffe, dit kogende køkkenarmatur kan bruges til. Få vandet i gryden hurtigere i kog, når det er tappet fra din kogende vandhane – eller skold lynhurtigt karklude og sutter.
Det er ikke nogen hemmelighed, at et køkkenarmatur med kogende vand koster lidt mere end et almindeligt armatur. Så det er ganske naturligt, hvis du er lidt tilbageholdende med at foretage din hverdagsluksusinvestering, hvis du godt ved, at du måske skal flytte videre til en anden bolig inden for de næste år. Lad dog ikke dette afholde dig! Dit kogende køkkenarmatur kan sagtens afmonteres igen og flytte med videre og få plads i dit næste hjem også.
Går du og drømmer om at få kogende vand direkte fra vandhanen i køkkenet, så er du havnet det rette sted. Hos BilligVVS.dk har vi et solidt udvalg af kogende køkkenarmaturer, og som altid har vi skoldet toppen af priserne, så du er sikker på at få et godt tilbud. Vi ved, at det betaler sig at starte det rigtige sted, og derfor har vi dygtige fagfolk siddende klar i vores kundeservice til at besvare eventuelle spørgsmål. Så klik trygt din nye kogende vandhane i kurven og glæd dig til lidt mere luksus i hverdagen.